1 of 5
ND93 Skrivebord - Eg olie
Model 5094 - Af Nanna Ditzel
Beskrivelse
ND93 Skrivebord, 4 skuffer
ND93 skrivebordet af Nanna Ditzel kombinerer et enkelt, elegant udtryk med raffineret håndværk. Skrivebordet har fire skuffer, kabinet i finér med massive kantlister og understel i massivt træ. Skufferne er udført i massivt træ med traditionelle svalehalesamlinger.
ND93 Skrivebord fås i flere versioner
1 of 2
Plads til fordybelse
Designet af Nanna og Jørgen Ditzel i 1955 tager skrivebordet udgangspunkt i balancen mellem arbejde og hjemmeliv og skaber plads til hverdagens læsning, skrivning og fordybelse. Skrivebordets skuffer er integreret i stellet, der hviler på fire slanke, koniske ben. Det giver designet et let udtryk, selvom konstruktionen er solid.
ND93 håndlaves hos Fredericia Joinery, Fredericia Furnitures eget snedkerværksted i Them. Det lave korpus, de integrerede skuffer og de slanke ben stiller høje krav til præcision i udførelsen. Håndværket kommer blandt andet til udtryk i svalehalesamlingerne, skuffernes præcise pasform og overgangen mellem korpus og ben i massivt træ.
Skrivebordet fås i eg og valnød med forskellige overfladebehandlinger, der hver især fremhæver designets stringente geometri på forskellig vis.
ND93 fås i tre versioner med to, tre eller fire skuffer. Det overordnede design og konstruktionen er ens på tværs af versionerne, mens opbevaringspladsen varierer.
Om designeren
Nanna Ditzel (1923–2005) var en af Danmarks mest alsidige designere. Hun uddannede sig som møbelsnedker og studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi under Kaare Klint, hvor hun mødte sin kommende mand og kreative partner, Jørgen Ditzel (1921–1961). I 1946 etablerede de deres egen tegnestue, hvor de udviklede møbler, tekstiler og andre designobjekter. Deres fælles arbejde var præget af en nysgerrighed over for nye materialer, markante former og utraditionelle løsninger. Gennem 1950'erne blev deres designs udstillet og anerkendt for deres innovative tilgang.
Efter Jørgens død i 1961 videreudviklede Nanna sit eget karakteristiske formsprog, inspireret af kunst og poesi og kendetegnet ved levende farver, skulpturelle former og en vedvarende nysgerrighed. Gennem seks årtier arbejdede hun med møbler, tekstiler, smykker og en lang række andre designområder.
I 1989 indledte Fredericia Furniture samarbejdet med Nanna Ditzel. Thomas Graversen, der var på vej til at overtage familievirksomheden, så potentialet i hendes arbejde, og hun blev Fredericias anden husdesigner efter Børge Mogensen. Hendes designs er fortsat en vigtig del af kollektionen i dag.
Downloads
Her kan du se og downloade alle projektfiler og materialer.